C.V. Jørgensen - På den trettende dag

I henved tretten dage i træk nu
Har regnen bare pisket ned
Som spyd & stiletter i metermål
& det bli'r hårdnakket ved
Jeg sidder indendørs i mit fængsel
& afsoner den dom jeg fik
Fordi jeg upåagtet slog tiden ihjel
- i et mikroskopisk øjeblik

Jeg keder mig ihjel
For egen regning & selvom du
Med vilje lader mig vinde i Ludo
Mastermind & hva' ved jeg
Hænger det mig langt ud af halsen
For jeg taber mit ansigt
Hvergang jeg er i selskab med dig

Jeg er led & ked & temmelig træt af
Al den indendørs aktivitet
Vi lægger for dagen i et omfang
Jeg ikke på noget tidspunkt før har set
-udført med den intensitet

Alle isolerer sig i plastik
& med paraply under hver deres sky
Massiv som var den af bly
& ingen husker længere
Hvordan det nu var solen så ud
Når vi ser bort fra de få
Der bedrevidende påstår at solen den var blå

Det forlyder ude i byen fra min kilde
Som er af den pålideligste art
At vi først vil blive benådet
& vi er netop mig & så min cellekammerat
- når alt igen bli'r soleklart