Carl Nielsen - Syndfloden

Når nat udvælder fra sorten sky
Og månen kvælder i morgengry
Mens gode blunde, har travlt de onde
For lyset sky!

Gud så fra himlen med lynildsblik
På kæmpevrimlen med Kains skik:
Trods jordens herre, fra ondt til værre
De fremad gik!

Og han deroppe, hvis skamler stå
På bjærgetoppe og skyer grå
Han høres sværge: Brat over bjærge
Skal bølgen gå!

Dog, hør, du gæve, min Enoks søn!
Vil højt du svæve med mig i løn
Byg lavt ved bølge til dig med følge
Mens bøg er grøn!

Dе kæmper trygge med spodskе smil
Så Noa bygge sin ark med il
Blandt færredssnekker en sær tredækker
I kæmpestil

Ser I, hist oppe nu sejler han
På fjeldetoppe, den fromme mand!
Da ruller torden, da revner jorden
Med brag på stand!
Nu himlens sluser oplades brat
Og havet bruser i bælgmørk nat
Og roser blegne, og kæmper segne
Med suk fuldmat!

Dog under dække en verden tryg
Bar Noas snække på bølgens ryg
Med kæmpegange og bedre sange
End surr af myg!

Og Gud forglemmer på bølgen blå
Ej lærkestemmer, ej spurven grå
End sige muldet, hvor himmelguldet
I grube lå!

Sig bølgen kaster og segner mat
Storvragets master nu dages brat
Og arken strander, og verden lander
På Ararat!

Sin glug oplader med stille sind
Den folkefader på fjeldetind
Vil sandhed vide, slet ikke lide
På hjernespind!

Med aftensvalen, i solbjergslag
Til bølgesalen mod gofertag
Kom dog fra lunde med nyt i munde
Den lange dag!
"Luk op foroven! her er et brev
Som Gud i skoven om våren skrev
Af kæmpebogen til ham i kågen
Et blad jeg rev!"

Olivenbladet fra grønne lund
I åndebadet af duemund
På spejlklar skive! hvem kan beskrive
Den aftenstund!