Carl Nielsen - Frihed er det bedste guld

Frihed er det bedste guld
Som sol bestråler over muld
Lad den dit smykke være!
Ja, dersom du dig selv har kær
Da hold den mer end livet værd!
- thi frihed følger ære

Frihed er en borgemur
Hvor modet støder højt i lur
Mod alle fjender gramme
Sig du dem kækt ved porten: Stop!
Kun fejhed lukker porten op
Og lister bort med skamme

Frihed er en stad så skøn
Hvor enigheden bor i løn
Og nabo smukt sig føjer
Hvor så man skatter egen arv
At alle ser på næstens tarv
Og ingen retten bøjer

Frihed er det gyldne skjold
Mod avind, list og overvold
Hvor retsind fører sværdet
Bag den kan fredens ranker gro
Men, hvor den ej kan fæste bo
Må freden fly forfærdet
Frihed er som fugl i hånd
Med moders røst og faders ånd;
Hold fast om fuglens vinge!
Kun galgenfugl dig bilder ind
At når den fløj for vejr og vind
Kan han igen den bringe

Frihed er en kongehøg
Der stak i sky, når bort den fløj
Forgæves du den lokker
Din fred og glæde følger med
Alt som den flyver langt af led
Mens ørnene sig flokker

Frihed er en dejlig brud
Som vil dig følge ind og ud
Elsk hende højt med ære!
Når hende du til hustru får
Da ages herligt læs i gård
Thi alt hun vil dig være

Frihed er en sikker havn
Vend altid kun mod den din stavn
Da er du frelst af fare!
For kongeskib og mindste båd
Har den mod storm og bølge råd
Den alle vil bevare