Carl Nielsen - Tunge, mørke nattesky'r

Tunge, mørke nattesky'r
Op ad himlen drager
Hjem til skovs af marken flyr
Hist de sorte krager
Skumringen sig breder ud
Det er mørkt omsider
Vær os nær, du kære Gud
Medens natten lider

Vær mig nær, thi uden dig
Ensomhed mig truer
Vær mig nær, thi uden dig
Jeg for mørket gruer
Hold mig i din faderhånd
Så jeg dig fornemmer
Fri mig ud af mørkets bånd
Så min frygt jeg glemmer!

Lad mig føle, hver gang når
Livet bli'r mig øde
At du, Fader, hos mig står
Og i sådan møde;
Og når nattеn i mit bryst
Hjertet vil omlejrе
O, da skænk mig livsens trøst
Vind mig livets sejre!
Og når dødens nat engang
Over mig sig sænker
Lad mig høre morgensang
Førend ret jeg tænker:
Dine fugles morgensang
I den høje sommer
Der, hvor dag er altid lang
Natten aldrig kommer!

Tung og mørk den tavse nat
Over jorden spænder
Hist kun bag et vindve mat
Vågelys, der brænder
Du, som lindrer sorg og nød
Al vor synd forlader
Lyser op den mørke død
Tak! du lysets Fader!