Carl Nielsen - Jeg saa kun tilbage
00
Copied!
Jeg saae kun tilbage. Mig Livets Lyst bortklang;
Da toned mig i Sjælen saa trøstelig en Sang;
See frem, men ei tilbage! -- Hvad Hjertet attraaer
Maaskee dog engang under Solen du naaer
Lad Bølger bortrulle! lad Løvet flagre hen!
Rask bruser dog Strømmen, frisk Skoven staaer igjen
Lad Solen formørkes og Maanen tage af!
Dog Sol og Maane stiger fuldkarsk over Hav
Lad rulle det Svundne i Tidernes Elv!
Det Liv dеr ei bortfarer, er Sjælеn dog selv
Har Sjælens Liv ei Ende, saa er der ingen Død
Og vi er dog saagodtsom i Paradiset fød
Der springer en Kilde ved Livstræets Rod:
I Verdenshavet strømmer Udødeligheds Flod;
Og Havet ei ældes, og Jordens grønne Øe
Hver Sommer staaer forynget i livsgrønne Søe
Een Draabe kun af Kilden, hvor først den udsprang!
Een Blomst kun af Grenen, hvor Livets Æbler hang!
Og Haaret aldrig graaner, og Sindet blie'r ei tungt;
Men Hjertet gløder evig lyksaligt og ungt
Hvor Livskilden springer, didhen staaer min Hu
Hvor Livstræet blomstred, der blomstrer det endnu
See frem, men ei tilbage! -- Hvad Sjælen attraaer
Maaskee dog engang under Solen du naaer
Men naaer under Solen ei Sjælen hvad den vil --
Saa er der andre Sole og Stjerner til
Og slukkes alle Sole og Stjerner engang --
Dog Livets Kilde springer, hvor evig den sprang
Da toned mig i Sjælen saa trøstelig en Sang;
See frem, men ei tilbage! -- Hvad Hjertet attraaer
Maaskee dog engang under Solen du naaer
Lad Bølger bortrulle! lad Løvet flagre hen!
Rask bruser dog Strømmen, frisk Skoven staaer igjen
Lad Solen formørkes og Maanen tage af!
Dog Sol og Maane stiger fuldkarsk over Hav
Lad rulle det Svundne i Tidernes Elv!
Det Liv dеr ei bortfarer, er Sjælеn dog selv
Har Sjælens Liv ei Ende, saa er der ingen Død
Og vi er dog saagodtsom i Paradiset fød
Der springer en Kilde ved Livstræets Rod:
I Verdenshavet strømmer Udødeligheds Flod;
Og Havet ei ældes, og Jordens grønne Øe
Hver Sommer staaer forynget i livsgrønne Søe
Een Draabe kun af Kilden, hvor først den udsprang!
Een Blomst kun af Grenen, hvor Livets Æbler hang!
Og Haaret aldrig graaner, og Sindet blie'r ei tungt;
Men Hjertet gløder evig lyksaligt og ungt
Hvor Livskilden springer, didhen staaer min Hu
Hvor Livstræet blomstred, der blomstrer det endnu
See frem, men ei tilbage! -- Hvad Sjælen attraaer
Maaskee dog engang under Solen du naaer
Men naaer under Solen ei Sjælen hvad den vil --
Saa er der andre Sole og Stjerner til
Og slukkes alle Sole og Stjerner engang --
Dog Livets Kilde springer, hvor evig den sprang
