Carl Nielsen - Paa det jævne, paa det jævne!

På det jævne, på det jævne -
Ikke i det himmelblå! -
Dér har livet sat dig stævne
Dér skal du din prøve stå!
Alt, hvad herligt du kan nævne
Alt, hvad højt din sjæl kan nå
Skal hernede på det jævne
Fast sin rod i livet slå

Komme ned, se det er tingen!
Dale glad som fugl fra sky
Når med sang den sænker vingen
Ikke falde tung som bly!
Komme ned og slutten ringen;
Være glad i kvæld og gry
Elske verden, hade ingen
Føle sig som født på ny!

I det høje! I det høje!
Lyder det dig mere smukt?
Funkler sværmerisk dit øje?
Finder verden stolt din flugt?
Vil du ej dit hoved bøje
Under livets strenge tugt?
Vil du ikke marken pløje
Før du høster markens frugt?
Ak, den kunst er tung at lære
Dyrkes kun af såre få
Den uendelige svære
Den: på jorden fast at stå
Den: sin himmel med at bære
Overalt i hjertets vrå-
Den: sin skaber glad at ære
Det store, i det små!

På det jævne skal du bygge
På det jævne skal du bo!
Ej som krøbling, ej på krykke
Ej med dyrets dorske ro!
Med dit savn og med din lykke
Med dit håb og med din tro
Skal du på det jævne bygge
Op til stjernerne en bro!

På det jævne! På det jævne!
Altid i min sjæl det klang
Når med fantasiens evne
Kækt jeg mig fra jorden svang
Alt det andet vil sig hævne
Er kun splid og undergang
På det jævne! På det jævne!
Det er livets sejerssang!